Skip to main content

Satellitkommunikation i sejlbåde på langfart

Nyttige tips

I de gode gamle dage havde man en MF/HF-radio i båden, hvis man skulle ud på de store vande. Siden blev disse afløst af MF/HF med DSC, men for mange bådejere er disse radioer lidt vel dyre med installationsomkostningerne – isolering af agterstag, god radiojord osv. Det betyder, at satellitkommunikation bliver mere og mere almindeligt i bådene.

Sirius One

Sirius One er en tracking- og kommunikationsenhed, der anvender Iridiumsatellitterne til dataoverførsel. Prisbillig enhed og billig i drift er systemets helt store fordele.

Sirius One kan også benyttes til tekst-messaging fra enhver smartphone, og denne tilgås via WLAN.

Position, kurs og fart kan vises på din/bådens hjemmeside, hvis du vil have det.

Der findes flere forskellige typer, men hovedgrupperingerne er dem til fast installation om bord og håndterminaler. http://www.polaris-as.dk/brochures/iridium/

Iridium anvendes til telefonsamtaler og til data. Data er med lille båndbredde, så for de fleste bådejere er data alene til e-mails og til download af vejrinformationer, de såkaldte gripfiler.

Satellitterne er i polære baner, så iridium kan anvendes overalt på jorden – også på høje breddegrader.

Onsatmail sikrer pakning af data og beskytter mod inficerede filer, så systemet ikke bryder ned.

LT-3100 og LT-3100S GMDSS er begge et maritimt iridiumsystem til fast montage om bord. LT-3100S GMDSS har en globalt dækkende Nød-knaps funktion. Transceiver og antenne er integreret, og den bør monteres på agterpulpittet, så systemet virker selvom du udsættes for mastehavari.

Systemet tilsluttes 12 eller 24 V DC om bord.

De bærbare terminaler, håndterminaler, leveres normalt med en lille, løs antenne, som man kan lægge op på ruffet, mens man opholder sig om læ. Iridium 9555 og Iridium Extreme er de mest solgte typer i dag.

Fordelen ved de bærbare terminaler er naturligvis, at man kan medbringe dem i land og tage dem med fra båd til båd.

Iridium Extreme har desuden en sporingsfunktion og en SOS-knap, som nemt kan bruges til at sende SMS/e-mail inklusive koordinater til foruddefinerede kontakter i nødstilfælde.

Til Iridium 9555 og Iridium Extreme findes der docking-løsninger til hvert formål (kontor, båd, bil osv.). Docking-stationerne sikrer, at telefonen altid er opladt, når den skal bruges i hånden. Da der tilsluttes en antenne til docking-stationen, som monteres udendørs, sikrer det også telefonens operation om læ.

Alle typer iridium kan tilsluttes en bærbar eller anden computer.

Iridium skal have et SIM-kort for at kunne bruges.

Iridium GO

Iridium GOIridium Go er et Iridium-modem, der kan forbindes trådløst til op til 4 smart phones. Iridium GO fungerer som en Iridiumsatellitterminal, men interfacer altså til besætningens egne smart phones. Muligheder og begrænsninger er identiske med almindelig Iridium, så brugerne kan ikke surfe på internettet på deres smart phones, når de benytter Iridium-linket.

IsatPhone Pro

IsatPhone Pro er Inmarsats bærbare løsning. Denne kan også anvendes til samtaler og data, men dækker ikke overalt på jorden. Generelt kan man sige, at terminalerne skal kunne ”se” en Inmarsatsatellit i mindst 25 grader over horisonten. Det betyder, at IsatPhone Pro virker perfekt i fx Middelhavet, i Caribien og sejlads imellem disse områder. Der vil normalt heller ikke være problemer under sejlads fra Danmark til de sydligere farvande, men omvendt kan IsatPhone Pro ikke anvendes, hvis man sejler mod nord i Østersøen eller op langs Norske kysten.

Der findes docking-løsninger til IsatPhone Pro til kontor, båd og bil, som sikrer forbindelse indendørs, samt at batteriet altid er fyldt op, når telefonen skal bruges udenfor.

IsatPhone Pro er en af de billigste satellittelefoner, der findes lige nu. Minutpriser er også forholdsvis billigere. Hvis man kun sejler indenfor Inmarsats dækningsområde, kan man spare en del på udgifterne.

IsatPhone Pro skal have et SIM-kort for at kunne bruges.

 

Inmarsat C

Dette system indgår i GMDSS – Global Maritime Distress and Safety System – hvorfor det har den højeste sikkerhed, hvis noget går galt om bord. Der kan kun anvendes skriftlig kommunikation. Alle nyere Inmarsat C har indbygget GPS i transceiveren, som monteres på agterpulpitten. Inmarsat C kan kun bruges imellem 70 grader nord og 70 grader syd.

Inmarsat C tilsluttes 12 eller 24 V om bord – og en bærbar eller anden computer.

Da systemet indgår i GMDSS, skal det registreres hos Inmarsat, og det skal have et indprogrammeret, unikt nummer, der dannes ud fra fartøjets MMSI-nummer. MMSI-nummeret er det samme, som anvendes i bådens VHF DSC og i EPIRB’en, hvis du har en sådan.

Inmarsat C er også god til et trackingsystem, hvor fartøjets position, kurs og fart automatisk meddeles pårørende hjemme, f.eks. hver dag.

Med Easymail kan der sendes komprimerede e-mails fra båden og C-email kan anvendes til båden.

 

Behov for store datamængder?

Der findes en række maritime systemer, Sailor FleetBroadband, KVH V3 og V7, VSAT. Fælles for dem er en relativ høj anskaffelsespris og mulighed for faste afgifter hver måned. Har du brug for sådanne systemer, beder vi dig sende os en e-mail, hvor du beskriver dine behov og bådtype.

Læs mere om produkterne

Se i webshoppen under satellitprodukter og læs om de enkelte typer af produkter.

Version: 10 Marts 2021 KT

Request Service

Få et uforpligtende tilbud